2020/2021 Referater

Loading

Referat fra “hygge hos Obelix”.

16 gallere var tilmeldt gallerårets sidste arrangement, som skulle løbe af stabelen hos Obelix (Bautasten værkstedet). Desværre havde Mobilix glemt at koordinere sin deltagelse med kalenderen og meldte derfor afbud meget sent, hvilket vi kommer til at nyde godt af i Wien.

Snottevix mente ikke han behøvede at komme til tiden, da han i vanlig stil havde gang i flere arrangementer på samme dag, og derfor først dukkede op da konkurrencerne var overstået. Han havde uddelegeret indkøb af de bødeøl han skyldte, så den del var på plads. Nu kan han så sponsere lidt væske i Wien for sin sene ankomst.

Martinix og Pasifix kom helt i tråd med sædvanen lidt for sent, da de først skulle besøge nummer 44 i den anden ende af vejen, så igen lidt flere sponsorer til en omgang i Wien.

Printix som gang på gang bliver overrasket over ting i sin kalender (eller snarere fruens kalender) deltog i legene men måtte så haste hjem og blive iført sine håndjern af fru Helle.

Der blev delt 3 hold og så kunne konkurrencerne begynde. 

Første leg galdt præcision, der skulle kastes tyggegummi (12 stk) i nogle plastik kopper til 10, 5 og 2 point. Miraculix ramte 2 point, Boomer sigtede på 2 point men havde lidt held med at et af forsøgene studsede op i 10 point, mens Porno bare smed alle 12 på en gang, uden dog at ramme noget.

Anden leg hed udholdenhed, og her var opgave at spise en kvart vandmelon uden at bruge egne hænder. Pasifix guflede hurtigst og havde melon i skægget resten af dagen, mens Disko nåede marginalt mere end Limpix.

Tredje leg var hurtighed, og her skulle Smøge, Obelix og Senilix se hvem der hurtigst kunne guffe et jordbær snørebånd uden brug af hænder. Senilix var den mest forslugne og Smøge kom på en ærefuld andenplads, mens Obelix gav lidt op, da snørebåndet blev ved med at falde på jorden for ham.

Fjerde leg var et spørgsmål om følsomhed, og det snød lidt at det gjaldt om at bruge lugtesansen i seks forskellige kopper dækket til så ingen kunne se indholdet. Vaniljesukker, Stjerne Anis og Kanel var der størst genkendelse på fra Handy, Disko og Martinix, selvom den selvproklamerede storryger Handy ikke kunne genkende Kanel duften, mens Disko mente Anis var lakridspulver (ikke lang væk men dog forkert). Til gengæld kunne Disko dufte Oregano som den eneste, endskønt Handy dog proklamerede at det var et krydderi (sandt men ikke detaljeret nok). Ingen kunne genkende havregryn og knuste oreos. Disko havde dog fat i begge del med sit bud på havregrynskager i Oreo koppen. Samme Disko havde 3 rigtige ligesom Martinix, mens rygeren fik 2 rigtige.

Femte leg var kampen om at smelte en dejlig stor rund isterning uden brug af hjælpemidler andet end ens krop. Akkasut tabte hurtigt den glatte runde isklump så den delte sig i to. Han smed så den ene ned i underbukser og den anden under armhulen, for så slutteligt at spise det der var tilbage!! Printix tabte ligeledes sin isklump og forsøgte derefter at optøs den på sin mave, for slutteligt at spise isklumpen. Boomer holdt bedst fast i sin is, og forsøgte ihærdigt med sine kontor hænder at varme kuglen. Han var med andre ord den eneste der forsøgte at løse opgaven SMELTE isklumpen og selvom hans klump ikke forsvandt, vandt han legen, mens Akkasut blev dømt som nummer to qua sin flid med brug af både klunker, armhule med mere. Printix mente at han smeltede isklumpen på og i sin mave, men blev dømt sidst i legen.

Slutteligt var der en vidensquiz med 13 yderst relevante spørgsmål om alt fra Bubber, Casper og Mandrilaftalen, Sir Alex Ferguson over musikkens verden, julekalender viden, viden om Asterix album samt ikke mindst en række spørgsmål relaterende til Wien og Østrig. To hold formåede at få 3 rigtige (Limpix, Martinix, Obelix og Boomer samt holdet med Disko, Senilix, Printix og Porno) mens holdet med Miraculix, Akkasut, Smøge, Pasifix og Handy havde 4 rigtige.

Efter lege og quiz havde Team Miraculix og Team Limpix lige mange point, hvorfor der blev talt førstepladser for at separere holdene.

Dermed var der 6 point til Limpix, Martinix, Obelix og Boomer.

5 point til Miraculix, Akkasut, Smøge, Pasifix og Handy.

4 point til Disko, Senilix, Printix og Porno.

Ved hjælp af terningkast fra Miraculix bliver Majestix (som var dommer på leg og quiz) belønnet med det antal point hold 1 fik, hvilket er 5 point. Snotte må nøjes med 2 point, som tilskuer selvom han egentlig ikke nåede at være tilskuer.

Efter konkurrencerne blev der hygget og spillet en ordentlig omgang snyd med 13 deltagere! Akkasut og Senilix diskede op med Lumumba med Covøjser cognac og congo bajer.

Obelix sørgede for lækre store bøffer og kartoffelsalat samt naturligvis lidt rødvin.

Henad midnats tid gik de sidste gallere hjem efter en god dag i godt selskab. 

Bøder til afregning i Wien:

Absentix 15 øl, gl. gæld – Snotte, Martinix og Pasifix 5 øl for sen ankomst. – Mobilix 15 øl for sent afbud.

Referat fra fodboldgolf.
15 tilsyneladende ikke mere ferieramte end at Gallerne trak, mødte frem til en gang fodboldgolf i Vallensbæk, hvor kommunen er så rare at de stiller fine og velplejede baner til rådighed u/b.
Dog måtte Bommeren melde pas efter at have kommet med 36 bødeøl, han skulle dog kun have haft 23 med, men feberen efter ferie i Spanien! Var åbenbart for høj til at tænke klart. Dog ros for stadig at kigge forbi.
Desuden måtte vores Høvding meddele at desværre ikke kunne deltage, da han natten til søndag var blevet farfar!!! Kan det passe med den alder?
Stort tillykke fra arrangørerne.
Han supplerede desuden de rigelige mængder øl, med de øl han skulle medtage, thumps up.

Nå, men de 13 tilbageblevne gæve gallere blev sendt afsted i 3 grupper på tværs af holdopdelingen.
Gruppe 1: Mirakulix, Akkasutix, Diskotix, Limpix og Snottevix(som nok alligevel deltager på Wien turen, da han er blevet oplyst at man godt kan drikke øl i Wien ( og der også er massage i Wien))
Gruppe 2: Smøgerix, Printix, Senilix og Mejerix
Gruppe 3: Obelix, Pasifix, Fitnix og Handy

Dagens laveste score stod Snottevix for, 45 skud, tæt fulgt af Mirakulix med 46 skud
Den højeste scorer stod Printix for med 72 skud, skarpt forfulgt af Mejerix med 71 skud ( måske den bodyshape har taget lidt at skarpheden)
Så var det tid til at røbe holdene.
Hold 1: Mirakulix 46, Smøgerix 65
Hold 2: Akkasutix 62, Printix 72, Obelix 60
Hold 3: Snottevix 45, Senilix 57, Pasifix 62
Hold 4: Diskotix 50, Mejerix 71
Hold 5: Limpix 58, Fitnix 69, Handyfix 69.
Så afgørelsen var at tage de 2 bedste scorer fra hvert hold og dem med lavest scorer var også sejrherrerne ( stort overraskelse, at laveste er bedst!)
Nr. 1: hold 3, 6p
Nr. 2: hold 1 5p
Nr. 3 hold 4 4p
Nr. 4 hold 2 3p
Sidst, men ikke mindst hold 5, 3p, med begge arrangører, så hvem råber snyd nu?
Ingen bøder blev noteret (udover Absentix sent afbud), da Boomeren, der dog gik uden at sige det til arrangørerne, men bare det han kom, for at levere øl, er mere end godkendt fremmøde, dog ingen point for at komme at hilse på.
Og hvem kan give en nybagt farfar bøder, vi kunne ikke.
Dagen blev afsluttet med flot smørrebrød, så samlet pris for arrangementet ligger på sølle 60 kr pr. galler incl Boomer og Majestix.

Indtjekkede bøder på dagen
Senilix 15øl
Boomer 36øl
Majestix 10øl
Smøgerix 24øl
Snottevix 15 øl

Obelix fik overskydende øl med hjem, så han forhåbentlig kan nyde sin ferie, og måske dele resterne med deltagerne i August måneds arrangement.

God sommer til alle gallere

Opdateret bødeliste:

Majestix 10 øl, Senilix 15 øl, Snotte 15 øl, Smøge 6 øl, Boomer 10 øl – Alle gl. gæld.

Absentix 15 øl, for sent afbud.

 

Golf i svinget

Søndag den 27. juni 2021

På denne lumre dag mødtes 16 friske og veludviklede gallere i en slags svingerklub.

Det skulle i hvert fald handle om, at bruge kuglerne og få den i hul med den rigtige kølle.

Vi fik hver en bag med nogle imponerende jern. Blandt andet 9’eren som skulle kunne præstere en flot, stejl rejsning… og, nå ja – så var der potteren som var helt til green. Sidstnævnte viste sig dog, at være meget vigtig, når man først nærmede sig det veltrimmede hul og skulle være behersket. Før det for alvor fik løs, kunne vi øve lidt på driving range. Her blev der knaldet løs så der næsten var ild i jernet. Mejerix blev en kende ivrig og ville prøve sit jern mod stålkonstruktionen der bar taget. Begge holdt – men han er jo også en iron man. Bagefter kunne vi putte. Det var der ikke meget lyst til, og vi fløj straks som det var muligt videre til første tee. Det var ikke tee for two – for vi gik i hold af fire. Nogle troede her det var en foursome – men vi kørte alle solo. Langt de fleste huller havde allerede en stav i – på den måde var de lette at finde. Disse kunne let fjernes så man bedre kunne komme til. Det handlede om at få hul, med så få stød med køllen som muligt, og her var der tydeligvis nogle som var på hjemmebane. Limpix fik den mest flyvende start med blot 3 stød mod hullet på første bane mens Miraculix kunne nøjes med 2 kontrollerede slag med sin magiske kølle på bane 3. Det skal dog nævnes, at de med færrest stød kom sidst hjem. Med andre ord hang de lidt med klokkeværket. Nogle skud var nærmest helt til green mens andre helt undlod at røre kuglerne. Måske fedtede de rundt blandt for mange jern eller også tog de sig bare tid til at vælge kølle med omhu. Der var masser af tid til hyggesnak mellem hullerne og vi fik godt gang i den mens andre uden for gallerregi kørte rundt i buggy – de dér elvogne der kører på golfstrøm. Ligegyldigt hvor flotte skud med køllen der blev præsteret, rejste ingen med albatros på denne smukke dag. Martinix kiggede væk fra score card og overvejede kort en punch – men ombestemte sig og pattede en medbragt dåse, bragte kuglen i sikker bue over trækronerne… og lige ned i bunkeren. De fleste klarede de værste hasards lige godt: Ret skidt for det meste. Men der var tilfælde hvor det var stik modsat. En del fik våde kugler mens andre havde deres på det tørre. Nogle gik sågar på kuglerov ved hazarderne for der var en del at finde – også out of bounds. Når man hører en spiller vil lave en cut, mærker man efterfølgende, instinktivt lige efter om man har de kugler man skal have. Miraculix sluttede imponerende coursen med under 40 slag efterfulgt af Snotteren med 44 Limpix på en tredjeplads med 46 slag.

Efterfølgende drak vi et par kolde fadøl og nogle fik uspecificeret smørrebrød – med og uden trylledrik. Alt i alt en herlig dag – kun fire fra det bedste selskab man kan samle på én gang gik glip af løjerne.

Dagens vinder blev som nævnt Miraculix med flotte 39 i score (onde tunger siger han øver sig, men som vi andre siger, ”også i det øver han sig”) og scorer 6 gallerpoint.

Snotte har tilsyneladende haft god gang i kuglerne i Ghana, og han skød 44 til 5 gallerpoint.

Limpix der var meget ked af sine låne jern (han har nogle meget pænere og polerede jern derhjemme) skød 46 gange, og napper 4 gallerpoint.

Den veltrimmede Mejerix slog med jernet 49 gange.

Mobiiix og Disko brugte 52 slag.

Printix 53 slag.

Majestix og Fitnix 55 slag.

Obelix og Senilix 56 slag.

Hørmetix 57 slag.

Absentix 54 slag. – obs! ny score på grund af fejl i førstnævnte (stadig 3 point)

Porno 63 slag.

Smøge 67 slag.

Martinix 75 slag.

Bødeliste opdateret: (ingen bøder til golf tilsyneladene)

Smøge 30 øl

Senilix 30 øl

Snotte 30 øl

Majestix 20 øl

Boomer 46 øl

 

Leg i haven, 30/5

Solen skinnede fra en skyfri himmel og 16 gæve og kække Gallere var mødt op i Diskos baghave til tiden, dog med undtagelse af vores Høvding og Boomer. Høvdingen nev sin første bøde for denne forseelse, hvor i mod Boomer slap da dette var meddelt.

Søndagens første store begivenhed var ventet med spænding og flere havde set frem til når Akkasut skulle iklæde sig den gule trøje. Akkasut gled let og elegant i den gule trøje, så den ventede kamp udeblev og han bar den smukt resten af dagen.

Der var rundbold og kongespil på programmet og holdene blev inddelt ud fra stillingen for at gøre spændingen intakt.

Hold 1: Akkasut, Senilix, Porno. Hold 2: Disko, Martinix, Majestix, Obelix. Hold 3:  Absentix, Snotte, Printix, Handy. Hold 4: Miraculix, Limpix, Fitnix, mobilix.

Det virkede for flere meget forvirrende, men det var i virkeligheden meget nemt. Hold 1 og 2 mod hold 3 og 4 i rundbold. Reglerne blev gennemgået og de var letforståelige, klare og fornuftige.
Hold 1/2 startede på basen og svingede battet med præcision, samtidig var de hurtige på fødderne og scorede 4 point. Så blev det hold 3/4 og de formåede kun at score et enkelt point. Det betød efter 1st ining at stillingen var 4 – 1 i hold 1/2s favør. I 2nd ining startede nedturen for hold 1/2 for de blev grebet ud og hurtigt var stilling 7 -4 nu i hold 3/4s favør. Det blev for meget for den gode høvding og det fløj med eder og forbandelse, selv battet fik en tur – det blev i sidste ende for meget for arrangørerne og høvdingen blev tildelt dagens anden bøde for brok.
Vi kommer ikke udenom at nævne et par særdeles dygtige battere på hold 3/4 i skikkelse af Printix som måske skal have nyt navn Homerunix – det lykkes nemlig at lave home run med smøg i kæften og øl i hånden, Miraculix som igen blev belønnet med de mange timer på træningsbanen og Limpix – sidstnævnte var faktisk også ret hurtig på foden. De gode battere og de hurtige fødder gjorde at hold 3/4 hurtigt bragte sig foran 18 – 4. Det fik hold 1/2 til at kaste battet op i ringen, det på trods af tiden ikke var udløbet – der er bare nogen der ikke kan vente. Der er dog en fra hold 1/2 der bør nævnes. Den gode Obelix var så hurtig at da han først var oppe i fart, skulle der en ligusterhæg til at stoppe ham, græsset (mælkebøtterne) var i flammer. Der overvejes om Obelix skal have faldskærm på næste han gang han skal løbe.

Nu skulle pointene fordeles og derfor spillede hold 1 mod hold 2 om de 4 point og hold 3 mod hold 4 om de 6 point. Der blev dystet i kongespil og der var mærkeligt nok ingen brok over regler og turneringsform, i hvert fald ingen som arrangørerne hørte. Der var tale om et sandt blodbad på bane 2, hold 4 var nådesløse og vandt sikkert uden at tabe en pind. Der var vist også tale om spil til et mål på bane 1 og her trak hold 1 sig sejrrigt ud af dysten.

Pointene falder ud som følger:

6 point til hold 4

5 point til hold 3

4 point til hold 1

3 point til hold 2

Efter de fysiske anstrengelser var det tid til pølser fra velfærdssvin (noget man ikke kan sige om Gallerne, altså velfærssvin), brød, ristede løg, agurker, div dyppelse og RÅ LØG – ja Disko havde selvfølgelig snittet sine løg. I forhold til dyppelse var der en enkelt runner der mente at den søde sennep fra Sverige, var en kende sød.
Det var en dejlig dag i solen og værten skal have stor ros, også for at sørge for både kvinder og mænd i lyserødt, nogen med skudhuller andre uden. Der var rigeligt med øl, hvilket altid glæder en tørstig Galler.

Krammer fra

Disko og Absentix

Bøder på dagen:
Smøgerix for sent afbud: 15 øl x 2

Senilix manglende trøje: 15 øl x 2

Snotte manglende trøje: 15 x 2

Majestix for sent og brok: 5 x 2 og 5 x 2

Gamle bøder:

Boomer 46 øl, 24 af 70 afregnet på dagen efter aftale

De Gæve Galleres dag i Kongelunden

Zeronine.thirtyhundred var punktlig mødetid for de ærede gallere, hvor der blev afholdt eksercits på Parkeringspladsen ved Kongenlunden Paintball scene for de krigsliderlige gallere, nogle var måske bare liderlige, mens andre nok håbede mest på at arrangementet ville byde på et stykke smørrebrød.

Der var rettidige afbud fra Handyfix, Senilix, Porno og Obelix, som vi glæder os til at se næste gang.

Mobilix havde på forhånd meldt afbud for sent til arrangementet, og må til lommerne. Snottevix havde egentlig meldt afbud men kom Brøndby vis stærkt igen og var klar til kamp, og overtog Mobilix plads, men ikke hans bøder.

Samme Snottevix kom i god laid back stil trækkende på sin cykel 3 minutter for sent, og må bøde derefter. Det er nemlig ikke en hygge forening det her – det er en militær operation!

Der blev hilst med coronahonnør ved ankomst.

Absentix fik overdraget den gule førertrøje, som efter grundig overvejelse var bestilt i ekstra mini børne størrelse, så selv Absentix så erotisk buttet ud. Det sir alligevel en del.

Vi fik snakket lidt, og gallerne fik set anerkendende på Absentix nye dyt, mens vi ventede på den sidste soldat Boom-ers ankomst som aldrig kom.

Ingen hørte en lyd fra ham, vi formodede derfor at Boom-er trådte ind i et minefelt og på Boooomerangvix stil var blevet bombet tilbage til Vestegnen. Der vil være et spitfireangreb af bøder til Boomer.

Med militærisk Mette F. konsekvenspædagogik er der fortsat corona, så bøder tæller dobbelt.

 

Arrangørerne Major Hørmetix og Korporal Pasifix gav ordre til at give agt (og det må med respekt siges at de ærede gallere har deres helt egen fortolkning af den ordre – FLOT!) og begyndte herefter at sætte hold, for forståelsens skyld kom der 2 hold en i hver farve (blå og rød).

Blå blog:

Majestix

Akkasutix

Miraculix

Diskotix

Martinix

Mejerix

Boomer (ikke mødt)

Hørmetix

Rød blog:

Absentix

Smøgerix

Pasifix

Snottevix

Limpix

Printix

Fitnix

Holdene blev efterfølgende beordret til at stille sig i 2 rækker, og startede i rask, rank og synkronisk løb imod krigszonen, alt imens vi sang med tydelig stemme:

Vers

“I do know what you been told

A Galler is a warmachine

That never gets old”

 

Inde på pladsen, mens vi ventede på mønstring, introducerede Snottevix sit træningsprogram og prøvede at få fodfolket i gang med opvarmningen med positiv manipulation;

”Med rytmit får du masser af det der er rigtig fit”

Herefter kom der et par unge mennesker som gav en grundig introduktion og gennemgang af våben, maske med mere.

Til stor forbavselse, så forstod vi stort alle sammen introduktionen, næsten ihvertfald, så jo jo en galler er ikke bare et pretty face.

Herefter var der dømt TOTAL MILITÆR, og vi blev sat i gang på slagmarken. En random præsentation af soldater præstationerne;

 

Blå blog blev anført af General Custer, alias Høvdingen i aktion Thunderstorm og kørte Rød Blog over med deres gebøs. Høvdingen mavede sig frem mod fjenden, måske fordi han ville prale med, at han er en af de gallere som ikke vipper når han bevæger sig på forkroppen. Det vides i sidste ende ikke.

Hørmetix for frem med sine stinkkugler

Miraculix gjorde sig på mirakuløs vis usynlig, da han gemt sig in the birdcage i de dødes land, og agererede blå blogs snigskytte med sit tusindmeterssigte. Det gav dog pote flere gange at være en fedtspiller, og Miraculix endte vist flere gange som Last man standing.

Discotix løb rundt som en Loose Canon ofte i det demilitariseret område, og skal selvfølgelig bøde for dette. Da vi ikke har husarrest, koster det ham 10 pilz af den kurrante slags. Magen til opførelse at skyde på folk som er døde, selvom man er gået hinsidan vil man gerne behandles ordentlig. Corona bøde regel gælder også her. Dummetrøjen bliver efter pres fra forsamlingen genindført, og Disko bliver første mand til at bære denne næste gang!

Martinix havde ladet sig kronrage for at få et barsk bad motherfucker militærlook.

 

Rød blog præsenterede en mere defensiv operation og ventede på at de blå sataner belejrede og kom med invitationen, ”røde gallere come out to plaaaay”

Fitnix og Limpix forsvarede sig godt i hjørnerne, Pasifix prøvede at sende bud til krigstroldene om hjælp via sine hvide fredsduer, Smøgerix skyndte sig med at blive skudt, så han kunne få en smøg, Basserne Snottevix og Printix hørtes ofte råbe av for sa… jeg er død mens Absentix i flere omgange endte med at stå alene tilbage i forsvaret kæmpende bravt.

Rød blog måtte ofte på bænketur og i sidste ende kapitulere efter en voldsom kugleregn.

Efter massakren overvejer rød blog om at blive krigsveteraner, for meget bang bang og ondt i ryggen, og så gør det ondt som bare fanden.

Slutresultatet endte med at Blå blog havde skudt rød blog sønder og sammen og vandt samlet vandt 5-1.

Efter anstrengelserne gik Absentix til grillen (TAK!) og fik grillet både lækre burgere og pøllere til de sultne soldierboys, og så blev der hygget.

Efter sådan en munter dag, kan man jo slet ikke lade være med at nynne ”Imagine all the people” på vejen hjem og arrangørerne blev hurtige enige om at gallerne utvivlsomt er det bedste tvivlsomme selskab man kan havne i.

 

Gæve Galleriske hilsner

Hørmetix og Pasifix

Bødelisten efter krigen på Amager:

Boomer 70 øl, 60 for mgl. fremmøde samt 10 i gæld fra seneste arrangement.

Disko 10 øl, Dummetrøjen for utilstedelig skyderi på medspiller og døde modspillere.

Snotte 10 øl, for sen ankomst.

Mobilix 60 øl, 30 for sent afbud, samt 30 i gæld fra seneste arrangement.

Handy 15 øl, gammel gæld.

 

Foreningsleg i Granskoven (Glostrup)

Hurra og jubii blev der sagt da gallerne igen kunne mødes efter 3 måneders lockdown. 

Mobilix og Senilix havde æren af at arrangere, hvilket dog slet ikke bekom Mobilix vel, hvorfor den allestedsnærværende Porno assisterede Senilix, som dog havde sat et meget fint program sammen, fodbold (blandt knolde og hundelorte) samt beach volleyball.

Udover Mobilix var det blot Fitnix der ikke deltog, hvilket så klart vidner om at gallerdage var stærkt savnet, og 18 gallere var kampklar.

Mobilix havde sørget for at de bødeøl han skyldte kom frem via Printix, så der var lige nok til de tørstige gallere.

4 hold blev delt til beach volley, men først skulle hold 1 og 2 holde sammen mod hold 3 og 4, det gik nu ganske fint, der blev ikke konstateret de store uenigheder, dog var hold 1 og 2 “handikappet” i fodbold, da Handy valgte tidtager rollen, og dermed efterlod 8 mod 9! Hold 3 og 4 var dog på dagen klart mest boldfaste og bevægelige, hvorfor der aldrig rigtig var tvivl om resultatet som blev?? 3 eller 4 -0 (lidt tvivl var der altså), afhængigt af om Miraculix første scoring var med skulder eller arm. VAR gav som vanligt ingen klar og brugbar hjælp, og den eneste der her efterfølgende kan tænkes at bekymre sig er Miraculix der stod for alle mål (altså 3 eller 4). Holdet havde en solid central midtbane med Akkasut, Martinix og Printix nærmest uigennemtrængelig suppleret af mere bevægelige Mejerix, Senilix, Absentix og Snottevix, mens Miraculix var goal getter og Boomer var goal stopper i modsatte ende.

Diskotix gjorde et ihærdigt forsøg på at fordele spillet på hold 1/2, men desværre var det kun Hørme, Obelix og Pasifix der forsøgte at spille med, mens Smøge og Majestix ikke helt var på bølgelængde med de resternde. Limpix agerede goal getter, men der var ikke noget at get, mens Porno havde en svær opgave i målet, ofte alene med modstanderne.

Dermed lå hold 3 og 4 bedst til inden beach volley, og de to hold viste sig også dygtigst her.

Beach volley blev vundet af Absentix, Martinix, Mejerix, Akkasut og Snotte (hold 4) Snotte deltog kun i en af tre kampe (han skulle mødes med nogle damer), og får derfor ikke  6 point som de øvrige på holdet men må nøjes med 5 point. Holdet vandt alle 3 kampe uden at være fuldstændig suveræne, men nok til at vinde.

Miraculix, Senilix, Printix og Boomer (hold 3) tager de 5 point, efter at vinde overbevisende mod hold 1 og 2, efter at have tabt til hold 4

Majestix, Smøge, Porno og Obelix (hold 1) kunne besejre hold 2 men intet gøre mod hold 3 og 4. Denne indsats giver 4 point, selvom der er 3 fra bestyrelsen! Bonuspoint var på tale, men på grund af B-117 blev dette ikke uddelt.

Disko, Hørme, Limpix, Pasifix og Handy (hold 2) kunne overhovedet ikke vinde i Beach volley, og dermed sætter de 3 point ind på galler kontoen.

Efter spillet blev der delt løgnhistorier og øl, men forhåbentlig ikke virus af betydelig karakter.

På dagen var den midlertidige orange førertrøje flot båret af Absentix, som også skal bære den rigtige førertrøje ved næste arrangement.

Det var hyggeligt og fornøjeligt at lege forening igen, og der er vist ingen tvivl om, at vi ser frem til 25/4 hvor vi ses igen.

Bøder uddelt i henhold corona lovgivningen er dobbelt op på straf, hvorfor det ser ud som følger:

Boomer, for sen ankomst til Granskoven, han troede der stod Glostrup stadion (ligger også lige op ad hinanden udtalemæssigt) 5 øl x 2= 10 øl.

Mobilix, udeblivelse fra eget arrangement 15 øl x 2= 30 øl

Gl. gæld der efter aftale ikke blev afregnet (og derfor heller ikke x 2 x 2)

Handy 15 øl 

Printix 15 øl

Hockey og Rappe Fingre i Grøndalscentret 25 okt 2020

17 gallere mødte rettidigt til arrangementet på dagen, hvor vi skiftede tilbage til Normal-tid (vintertid). Til manges overraskelse var Diskotix ikke første mand på stedet.  Der var meget sene afbud fra Handyfix og Printix. Printix er ikke helt venner med en kalender. I hans univers kan den 25. oktober ikke være den sidste søndag i måneden, der må da komme mindst en til.  Det gør der altså ikke, når der kun er 31 dage i oktober. Mobilix dukkede ikke op, måske han også havde tænkt, at månedens sidste søndag ikke kunne være allerede nu.

Af de 17 fremmødte blev der delt 4 hold af 4 gallere, idet Boomeren mente han var bedst som tilskuer. For at give alle hold omtrent samme tyngde, blev der udpeget 4 holdledere og øvrige gallere fordelt ved lodtrækning.

Hold 1: Pornografix, Smøgerrix, Obelix og Diskotix

Hold 2: Fitnix, Majerix, Miraculix og Majestix

Hold 3: Pasifix, Absentix, Snottevix og Akkasuttix

Hold 4: Martinix, Limpix, Senilix og Hørmetix

Der skulle spilles en hockey turnering med kampe á 10 minutter. De to hold, der ikke kæmpede på hockey banen, skulle så kæmpe i disciplinen ”Rappe Fingre”. Selv om vi var i Københavns kommune, er det ikke den variant som synes opfundet af Frank Jensen, men et spil hvor man flytter rundt med sine kugler, så de danner et forudbestemt mønster.

Da hockey var den primære konkurrence blev en sejr her vægtet med 6 point, uafgjort med 3 og en tabt kamp med 0. For Rappe Fingre var de tilsvarende pointsatser 4, 2 og 0 point.

Hockey

Hold

1

2

3

4

Point

1

X

0-4

1-3

4-0

6

2

4-0

X

0-4

1-1

9

3

3-1

4-0

X

2-4

12

4

0-4

1-1

4-2

X

9

 

Rappe fingre

Hold

1

2

3

4

Point

1

X

4-0

4-1

3-1

12

2

0-4

X

1-1

0-2

2

3

1-4

1-1

X

3-2

6

4

1-3

2-0

2-3

X

4

 

Som ved valget på den anden side af Atlanten, var der også her problemer med optællingen af point, idet hold 3 i første omgang blev udråbt som vindere af turneringen. En fornyet gennemregning af resultaterne viser, at hold 1 og 3 slutter lige, begge med samlet 18 point og hold 4 snupper tredjepladsen med 13 point lige for næsen af hold 2 på fjerdepladsen med 12 point.

Hold 1 og 3: 6 point, Hold 4: 4 point, Hold 2: 3 point. Boomerangix (tilskuer på fuld tid): 2 point. Handyfix og Printix -1 point og Mobilix -2 point.

Bøder på dagen:

Handyfix 15 øl, for sent afbud. Printix 15 øl, for sent afbud. Mobilix 30 øl, udeblevet.

Samlet Bødeoversigt:

Handyfix 15 øl. Printix 15 øl. Mobilix 60 øl.



Sæsonens første Galler dag en omgang Padletennis søndag den 27/9.

 

13 Aktive gallere og en passiv, var mødt frem i sportstøj og godt humør.

Mobilix var løbet, tør for strøm. Og havde endnu engang, glemt tid og sted. Hvorfor han ikke, mødte op.

 

6 Hold blev delt, ved simpel lodtrækning. Hvilket Disko begræd, da Akkasut kom op ad hatten.

Hold 1. Bommer og Pasfix.

Hold 2 Mejerix og Limpix 

Hold 3 Akkasut, Disko og Smøge.

Hold 4 Absentix og Miraculix 

Hold 5 Fitnix og Martinix 

Hold 6 Senelix og Printix.

 

Det hørtes hurtigt, på de fremmødte gallere, at padletennis. Er en meget hård sport, meget mere hård, end den af Majestix kendte Homotennis.

Selv bolddrengen sled, pustende og stønnende med, at samle vildfarende bolde sammen. Utroligt hvor dygtige, gallerne er, til at skyde, over hegnet på 3 meter. 

Der var mere pusten og stønnen, end det sted, Mejerix, i tidernes morgen frekventerede, på det nærliggende Metalbuen.

 

Miraculix havde endnu engang, forberedt sig grundigt (Gælder ikke regnskabet), og med en stenhård Absentix som makker. Gik det nemt. Alle kampe vundet.

Hold 3 blev flot nr. 2, Endda med Akasut på holdet!! Disko tænker stadig, på den mistede førsteplads.

Hold 6 blev nr. 3, Hold 1 nr. 4, hold 2 nr.5, hold5 nr.6

 

Så Hold 4 får 6 point, hold 3 får 5 point, hold 1 får 4 point. De resterende får 3 point, undtaget bolddrengen. Der tildeles 6 point, og den gule trøje. Dette for hårdt arbejde, samt at tage en længere rejse, blot for at, hilse på og sige tak for sidst. En ting andre Exil-ister, aldrig har gjort Tak til Handy.

 

Afslutningsvis fik vores ærede galler fødselar Porno, en sang fra de varme lande, onde gallertunger snakkede om 60År.

Bøder på dagen: Mobilix manglende afbud 30 øl.